Uge 7
Hold kæft, hor er jeg ved at være træt af at være fed. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvordan jeg kan blive ved med at lade tiden gå og bare
spise det ene usunde måltid efter det andet.
Kort fortalt om seneste år:
Jeg fik sidste år et nyt coachforløb gennem kommunen hvor jeg er tilkyttet en diæltist
og en coach samt noget genoptræning af ryg og knæ. Jeg har dog tabt mig ca. 15 kg i det år, men det er jo ikke meget. Det positive er, at havde jeg ikke gået der, havde jeg måske øget min vægt i stedet for.
Jeg havde medt mig til et forsøg med slidgigt i knæene. Her fik jeg da lige en nedtur, da jeg i mandags skulle til forundersøgelse. Jeg blev først mødt at en meget sød sygeplejerske, der fik oplysninger om vægt,
højde medicin mm. Herefter kom der en læge og spurgte lidt til medicin Herefter sagde hun at der var nogle kriterier for at deltage i forsøget og det var bla. min vægt og andet medicin. Jeg måtte ikke have et BMI på over
45, så ja, jeg var for fed (det sagde hun ikke), men sådan følte jeg det jo. Og desuden måtte jeg ikke have andre skavaner, der var så meget som mine. Jeg blev sgu noget sur over, at det med vægten ikke var nævnt
i alle de papirer, jeg har læst om forsøget og ikke mindst, at de havde spurgt om vægten ved de samtaler jeg havde inden aftalen. Jeg havde fortalt om min ryg og hvad jeg havde af smerter og hvad jeg får af medicin. Det var sgu nedtur
- og spild af både min og deres tid.
Det nytter bare ikke noget, at jeg hele tiden skriver at nu er jeg tibage og nu skal der til at ske noget Jeg tror selv på det det holder bare ikke ret længe.
Det er slet ikke i det
daglige, at jeg ikke kan styre det. Min morgenmad og frokost er som udgangspunkt sådan som jeg lever, når jeg lever sundt. Det der går galt, er turen forbi tanken og køb af kager eller andre usunde ting. Hvis der ikke er taget mad
ud til at lave sund aftensmad, så bliver det telefon mad og det er ofte kylling eller pizza. Vi er simpelt hen så gode til at gejle hinanden op til, at vi kunne nu godt spise noget andet end lige det der er taget ud af fryseren.
Jeg er NØDT
til at tage mig sammen,jeg er NØDT til at tabe mig. Mit dårlige helbred biver jho ikke bedre at at jeg vejer så meget for meget. At jeg ikke har mere rygrad, når jeg har så mange smerter dagligt, det fatter jeg ikke - og jeg
tror slet ikke andre kan forstå det.
Jeg har ikke noget brusk overhovedet i nogle af mine knæ - jeg har måske et par diskus i ryggen, men helt sikkert slidgigt i 3 og 5 lændehvirvel. Jeg er blevet lovet nye knæ, når
jeg har tabt mig yderligere 30 kg
Jeg har smerter i begge knæ og ryg når jeg går. Hvert eneste skridt er en overvindelse, fordi det gør så forbandet ondt. Jeg skal tage mig sammen for at rejse mig, hvis jeg skal
hente noget i køkkenet (3 m væk) og når jeg skal på toilettet. Jeg sidder ned, når jeg laver aftensmad og får gerne Henrik til at tage ting i køleskabet, jeg skal bruge. Jeg sidder ned, når jeg skal tømme
opvaskemaskine og rykker stolen 1 meter hen, for at sætte ting i skabene.
Jeg skal virkelig tage mig sammen for at gå ned til min bil for at køre på arbejde. Når jeg er landet på arbejdet, så går
jeg ind i fogangen, trykker på elevatorknappen og sætter mig ned for at vente på den. Her sidder jeg et par minutter indtil jeg kan rejse mig og tage elevatoren til 1. sal, for så at gå 30 skridt - jeg henter kaffen på vejen
- her sætter jeg mig ned, i mens kaffen brygger og så går jeg de sidste 20 skridt ind til min plads.
Jeg gider det simpelt hen ikke længere - jeg orker ikke at være så fed - og jeg kan ikke blive ved med at
udholde alle de smerter.
Jeg ved jeg har en fantastisk mand i Henrik, som gør så mange ting for mig. Han må også undvære mange oplevelser og rejser, fordi jeg ikke kan mere end jeg kan. Men det er nødt til at få
en ende, så vi kan få noget ud af resten af vores liv.
Vi skal ikke sidde og glo ind i en skærm og se en masse serier og spise en masse junkfood, når vi kan komme ud at se og opleve en masse. Vi MÅ tage os sammen,
vi skal jo ikke sidde i sofaen som pensionister, med hver vores kat, usundt mad, 20 smøger og ind imellem en flaske rødvin. Det er jo ikke noget liv 🙂
Jeg har endnu en gang sagt til Henrik, at efter på søndag, hvor vi får gæster til brunch, så er det slut med fasterlavnsboller, slik mm. Vi skal ikke lægge alt på hylden, jeg har trods alt tidliger
tabt 90 kg. uden at jeg manglede noget, det kan jeg gøre igen.
Jeg har den bedste mulighed for at jeg kan begynde min kostomlægning. Henrik har 4 aftenvagter og jeg ved hvor kort tid der skal til, for at jeg har "vendt" mig selv.
Jeg TROR på det