Min opvækst og forskellige kurer

 

Jeg har faktisk altid fået af vide at jeg var overvægtig. Min moder har, fra jeg var ganske lille taget mig med på slankekure, nok fordi hun samtidig selv skulle tabe et par kg eller fire

Det hænger nok også sammen med at min farmor var ekstrem overvægtig, og min mor ville nok ikke have at jeg skulle gå hende i bedene.

 

Jeg var som lille en dejlig, måske lidt buttet pige, men så absolut ikke noget som lægen eller nogen anden på noget tidspunkt tog notis af. Jeg var ganske køn og havde de dejligste ben, og som mor havde fortalt mig havde jeg Hollywood ben. Så de første fire fem år gik jeg konstant og løftede op i min kjole og sagde til alle der gad høre på mig ”se mig Hollifut ben”.

 

Jeg kan ikke huske at der er blevet sagt til mig at jeg ikke måtte spise det, og det, fordi det ikke var sundt. På den tid lavede man ganske almindelig med sovs og kartofler, og en  sjælden gang fik man grøntsager til. Det var vist kun, hvis man fik hamburgerryg eller karbonader.

 

Mine forældre var gennem en årrække selvstændige, hvor de var bestyrer at forskellige kantiner, og det indbød da ikke til sund mad med salater og des lige.

 

Den første gang jeg blev konfronteret med at jeg var ”for tyk”, hvilket jeg absolut ikke var, var da jeg var på ferie hos min moster nogle dage. Jeg tror jeg har været 4 eller 5 år. Vi skulle have frokost, og min moster (undskyld moster) gav mig et stykke rugbrød med tomat og ikke andet, for hun syntes jeg trængte til at tabe mig, og så ville hun lige hjælpe mig.

 

I perioder fokuserede min mor meget på, hvad jeg spiste. Som sagt var vi ofte på den ene eller den anden kur, der nu var i diverse ugeblade. Hvis jeg så spiste noget der ikke var sundt kom hun altid med den bemærkning med, ”vil du gerne komme til at ligne farmor”. Derfor tror jeg at det hele tiden drejede sig om, at jeg ikke kom til at veje for meget, og ikke at jeg gjorde det.

 

Da jeg var 14 år, vejede jeg 8-10 kg for meget. Og dem var jeg selv meget interesseret i at komme af med. Min mor fandt noget nyt, der var startet op inde i Kolding. Det var noget med at drikke/spise pulver fortyndet i saft eller lignende. Samtidig skulle jeg gå til nogle behandlinger, hvor jeg fik sat elektroder på og dette skulle bevirke så jeg tabte mig. Det var dog ingen nydelse at drikke pulver, som under ingen omstændigheder ikke smagte godt.

Jeg kan ikke huske, hvor lang tid jeg overholdt denne kur, men det helt store vægttab fik jeg dog aldrig.

 

I en periode var vi så på almindelige kure og jeg kom også af med kiloene, men de strøj hurtigt på igen.

 

Da jeg var 15, havde jeg omkring 10-15 kg jeg skulle af med. På det tidspunkt opsøgte jeg min egen læge og fik Helsingør-pillen. Den gjorde underværker. Jeg tabte mig, men syntes dog aldrig at jeg nogensinde blev helt tynd.

I samme periode blev mine forældre skilt. Det betød at min mor og jeg ofte lavede hurtig mad eller gik ud at spise. Ligeledes var jeg forlovet, og når man er ung, går meget af tiden med hygge….. og hygge forbinder man jo ofte med mad…. Som ung er det vel ofte chips, slik og cola.

 

Fra jeg var de 15-18 år, prøvede jeg igen en masse kure. Jeg var jo ikke bedre end min mor havde været, og gik på den ene efter den anden med alverdens pulvere og gode ting fra ugebladene. Der var dog aldrig noget der hjalp. Jeg smed ofte 5-10 kg for derefter at tage det dobbelte på.

 

Som 17 årig flyttede jeg med min far til Skals. Han skulle starte en Grill og Bodega op, sammen med han samlever, og de ville gerne have mig med, da de ikke havde meget forstand på grillmad. Det var meningen at jeg skulle have været der ½ år, for derefter at rejse til Kolding igen til min forlovede.

 

Da vi kom til Skals vejede jeg 85 kg. Jeg tabte mig hurtigt til 78 kg for en kort periode, for derefter igen at komme højere op.

 

Jeg glemmer aldrig da jeg første gang mærkede at jeg tog på, sådan rigtig for alvor. Jeg skal ikke sige jeg ikke spiste usundt, for det var let en gang imellem at tage en pølse eller lignende, når man stod i det. Min fars kone var også god til at prøve at lave sundt mad, men det gik dog heller ikke.

Jeg havde været hos den lokale læge, og han ville gerne hjælpe mig med at tabe mig. Jeg kan ikke huske, hvilke piller jeg fik den gang, men de hjalp jo også kun et stykke tid.

 

Jeg skulle i byen en fredag aften. Jeg havde om onsdagen været inde og købe nyt tøj. Da jeg fredag aften skulle have bukserne på, kunne jeg ikke knappe dem. Det lykkedes dog langt om længe efter at jeg havde lagt på sengen en halv times tid. Kort tid efter prøvede jeg det samme med en bh.

 

Jeg flyttede på et værelse kort tid efter jeg var blevet 18. jeg havde fået mig en ny kæreste og vi gik som de fleste andre unge meget i byen. Min vægt sneg sig langsomt men sikkert op omkring de 95-100 kg.

 

Efter ca. 8-9 måneder startede jeg med at arbejde på Skals Kro. Min kollega blev min rigtige gode veninde. Vi døjede begge med vægten og prøvede sammen at tabe os.

Da vi bestemte os for at vi ville en tur til Mallorca, blev vi enige om at vi ville give slankekuren en ordentlig en på hatten.

Jeg opsøgte igen min læge og fik her igennem hjælp via andre piller.

 

De første 1½ måned gik…. Og vi var virkelige seriøse, og jeg havde taget 20 kg PÅ. Jeg havde været til kontrol nogle gange, og min læge sagde, at det kunne ikke lade sig gøre, med mindre jeg spiste flødekager dagen lang. Jeg prøvede så at skrive ned, hvad jeg spiste, så han kunne se, hvad der kom indenbords. Han kunne ligeså have sagt at jeg løj ham op i hans åbne ansigt, for han troede ikke på, hvad jeg havde skrevet. Jeg konfronterede ham med at, hvis jeg ikke havde skrevet alting ned, var det jo ikke ham jeg snød,,,,, men mig selv. Kort tid efter skiftede jeg læge.

 

Min veninde og jeg var på utrolig mange kure. Vi var ikke altid seriøse, men vægten gik ned en gang imellem. Og efter den var gået ned, tog jeg altid det dobbelte på. På 1½ år havde jeg taget 55 kg på og vejede nu ca. 130 kg.

 

Jeg skiftede som sagt læge, det har været omkring 1980-81.

Jeg fortalte min nye læge om de problemer jeg havde og havde haft med min overvægt. Han sendte mig til nogle forskellige undersøgelser, for at se om jeg i det hele taget fejlede noget. Det viste sig, at jeg ikke gjorde.

 

Jeg prøvede også adskillige piller i samråd med ham, men lige meget hjalp det. Jeg var på et tidspunkt til samtale med en læge på sygehuset for at finde ud af, om jeg kunne blive opereret for det. Den nye operation med at klipse noget af mavesækken sammen, var forholdsvis ny, og vi kom ikke videre en nogle få samtaler. Samtidig kom jeg til en diætist. Det var for så vidt også godt nok, men når man skal tabe sig, er det nødvendigt at man kommer til kontrolvejning én gang pr. uge, men jeg tror jeg kunne få en tid hver 14 dag eller hver måned, så det stoppede jeg forholdsvis hurtigt med.

 

Der gik så yderligere nogle år. Jeg prøvede stadig på alt mulig forskelligt. Der kom jo hele tiden nye kure, nye pulvere og ikke mindst var alle ugebladene spækket til med diverse slankekure. Jeg købte mig fattig, både i mad og ugeblade.

 

Jeg havde fået en anden læge i klinikhuset, og han havde jo stiftet bekendtskab med mig og alle min forsøg på at tabe mig. Da jeg i 1987 syntes, at nu kunne det snart være nok, talte jeg med min daværende læge om igen at komme til samtale på sygehuset, med henblik på at blive opereret.

Det syntes han var en god ide, og samtalen var lige pludselig en realitet.

 

Jeg var til forskellige samtaler på Viborg Sygehus. Da vejede jeg 143 kg. Lægen syntes så absolut at jeg kunne blive opereret, da jeg var 128% overvægtig.

Herefter blev jeg indkaldt til operation. Dagen før jeg skulle indlægges, blev jeg ringet op, at man var desværre nødt til at udsætte min operation, da der var kommet meget akut ind. Det var selvfølgelig meget hårdt, men jeg ville blive indkaldt hurtigst muligt.

 

Der gik nogle måneder, og jeg havde stadig ikke hørt derfra. Det var meget hårdt, men det var også irriterende, for da jeg havde fået den første indkaldelse, havde jeg jo sygemeldt min i 3 måneder. Gudskelov kunne jeg da dengang bare fortsætte med arbejde.

 

Jeg kontaktede igen min egen læge og sagde at jeg ikke kunne forstå at jeg ikke blev indkaldt. Han kontaktede Viborg Sygehus, som sagde at jeg havde været indkaldt, men var ikke mødt op. Der var nok sket noget med brevet, men jeg fik da en ny indkaldelse.

 

Jeg blev indlagt d. 06-12-87 og opereret dagen efter. Jeg fik klipset det meste af min mavesæk sammen, så der ikke var et større hul end en femmer. Jeg skulle herefter spise blendet mad i en måned… så det var en dejlig jul med blendet gule ærter juleaften. Men hvad gør man ikke for at komme til at se godt ud.

 

Jeg var herefter sygemeldt i 3 måneder. Jeg tabte mig 26 kg, men vægttabet bundede ikke kun i, at jeg ikke kunne spise ret meget, men jeg havde samtidig tid til at motionere.

 

Da jeg begyndte arbejde igen holdt jeg selvfølgelig vægten i noget tid. Jeg kan dog ikke huske, hvor længe, men begyndte igen stødt at komme op i vægt.

Så begyndte det hele bare forfra igen. Jeg prøvede alt, der var på markedet. Jeg var sågar til tandlæge og fik bøjle på de inderste af mine tænder, så jeg havde elastik på, for ikke at småspise, når jeg var på arbejde.

 

Jeg prøvede også at kontakte forskellige læger, for at være med i nogle forsøg, når der udkom nogle nye piller…. men det kunne aldrig lade sig gøre….. fordi jeg boede for langt væk. Alle andre der også søgte efter overvægtige mennesker, der skulle tabe sig gav afslag, når jeg søgte, det har ofte givet mig den tanke, om de allerede på forhånd har vidst at deres produkter ikke var gode nok. Syntes jo ikke det var helt fair at de ikke ville forsøge sig på en der virkelig døjede med vægten, i stedet for bare at koncentrere sig om de personer der ”kun” kæmpede med 5-10 kg. Jeg vil ikke forklejne eller ikke tænke på de mennesker, der ”kun” skal smide lidt, for det er så absolut ligeså svært for nogle at smide et par kilo, som det er for andre at smide 20.

 

I december 1997, blev jeg pludselig syg og kom til at døje med vejrtrækninger, i forbindelse med en forkølelse. Jeg var sygemeldt i 14 dage. Begyndte at arbejde igen, men allerede efter 3 uger, døjede jeg så meget med at få luft, at jeg måtte sygemeldes.

 

På dette tidspunkt vejede jeg  xxx kg.

Da så jeg en udsendelse i vores lokal tv om en slankeklub, der hed ”Pas på vægten” bestemte jeg mig for at nu skulle det være. Jeg kontaktede hende, der havde stod for det og blev tilmeldt, men der var adskillige måneders ventetid.

Sygehusophold

 

Kort tid efter, blev jeg ramt at en blodprop i benet, som gik videre op i min ene lunge og blev til mange små propper.

Jeg blev så indlagt akut en fredag eftermiddag. Den læge der kiggede på mig, kunne næsten med det samme konstatere at jeg sikkert var blevet ramt af en blodprop, og kom i behandling for dette omgående.

 

Jeg blev selvfølgelig undersøgt for det ene og det andet, men jeg skulle til Viborg sygehus for at have en speciel røntgen af mine lunger, for at se om blodpropperne havde forskanset sig til min lunger. Lægen gik ud fra at de også sad i lungerne, da jeg havde store vejrtrækningsproblemer.

Jeg kunne dog først komme til Viborg sygehus om fredagen. Det kom jeg så og fik svar allerede om aftenen. Ganske rigtig, der var mange små propper. Jeg fik dog lov til at komme hjem i weekenden, kom tilbage om mandagen og blev udskrevet.

 

Under mit ophold på sygehuset, blev jeg tilbudt at komme til at tale med en diætist. Dette tilbud tog jeg da imod. Jeg havde en rigtig god samtale med hende, men fortalte også at jeg havde meldt mig til at gå i klubben ”Pas På Vægten”.  Jeg fik en tid til ny samtale umiddelbart efter jeg var udskrevet.

 

Jeg havde en lidt ubehagelig oplevelse med en sygeplejerske, da jeg var indlagt.

Jeg kunne godt mærke, at hun så en del ned på mig, fordi jeg var så ekstremt overvægtig. En dag sagde hun til mig, om jeg ikke kunne tænke mig lige at komme ned og blive vejet, også så jeg vidste, hvor meget jeg vejede.

Det viste sig så, at hun hæflede mig ud på en tur, ned gennem sygehuset og over gården til et sted, tror jeg, hvor de får varer. Samtidig gik hun så stærkt, at jeg næsten ikke kunne følge med. Det var noget jeg virkelig ”kunne tåle”, når jeg i forvejen ikke kunne få luft. Men jeg kom altså over på denne her brovægt, og jeg er ikke sikker på om vægten ikke stod på xxx kg på det tidspunkt.

 

Nå, jeg havde da fundet ud af, hvor meget jeg vejede, og hun havde fået sin nysgerrighed stillet om, hvor meget min vægt egentlig var.

 

Meget sur blev jeg dog, da jeg kom til min aftale hos diætisten, og fandt ud af, at hun havde en vægt, der sagtens kunne tage mig. Hvorfor skulle HUN så have mig slæbt med over på en brovægt, hvilket faktisk var ret ydmygende.

 

Jeg vil lige her fortælle om en anden episode, jeg havde med den samme sygeplejerske da jeg var indlagt med lungebetændelse i efteråret 2001.

Det var en formiddag, hvor jeg lå på min seng. Jeg lå på en 4 mandsstue.  Vi var alle oppegående og de andre lå der primært pga. astma. HUN kom ind og spurgte de tre andre om de ville have kaffe, og om de ville have noget til kaffen. Så kom hun over til mig og sagde ”du går vel selv hen og finder, hvad du gerne vil have.

Om jeg den dag i dag, forstår, hvorfor jeg ikke sagde noget til hende. Mig, der aldrig nogensinde har været mundlam, og altid sagt min mening, det er mig fuldstændig uforståeligt. Men som jeg sagde tidligere, hun var virkelig ydmygende.

 

 
Pas på vægten

 

Jeg var til samtale hos diætisten i Skive, og hun havde lavet en kostvejledning til mig. Hun syntes dog det ville været ret svært at skulle følge mig, da der var for lang afstand til at køre til kontrol

 

Kort tid efter, blev jeg ringet op af Lillian, at der havde været så stor efterspørgsel til klubben, at hun havde bestemt sig for at lave et hold mere i Herning. Jeg slog klart til, og begyndte allerede mandagen efter.

 

Jeg havde virkelig fundet, hvad der var rigtig for mig. Kiloene strøg af jævnt i et års tid og jeg kom op på at have tabt knap 30 kilo.

 

Jeg gik i klubben sammen med min veninde, og hver mandag, når vi var blevet vejet, fandt vi altid et sted, hvor vi rigtig kunne spise usundt, for der var jo en hel uge til vi skulle vejes igen

 

I 1999 begyndte jeg at studere til levnedsmiddeltekniker. Jeg gik stadig i slankeklubben i Herning. Men det var ikke altid lige nemt at overholde kostomlægningen, når der skulle laves projekter og vi ofte sad til langt ud på aftenen og arbejdede enten på skolen eller hos hinanden. Derfor skete det også ofte, at det den mad der kom indenbords var usundt mad som fastfood, eller hvad der nu var hurtigt at hente eller lave.

Ofte spiste vi også slik…. Noget som jeg faktisk aldrig nogensinde rigtig har rørt. Men det er hurtigt lige at tage, hvis blodsukkeret er nede og man lige trænger til et eller andet.

 

Så…… min vægt begyndte ligeså langsomt at stige igen. Stødt og roligt gik det bare langsomt op igen. Da jeg var færdig med at studere og var begyndt at arbejde på Tulip, var min vægt godt over de xxx kg.

 

Ligesom jeg begyndte at arbejde, tabte jeg nogle enkelte kg, da jeg begyndte at bevæge min betydelig mere, ved at gå op og ned af trapper. Men som det altid har gjort, kom det hele på igen, plus noget ekstra. Jeg havde været nede at veje omkring 153 kg, imens jeg gik i Herning, men pludselig var min vægt oppe over XXXXX kg. Det var virkelig skrækkeligt, for egentlig syntes jeg jo ikke at vi levede så pokkers usundt.

 

Jeg har altid været glad for mad, jeg har sagtens kunne gå en hel dag, uden at få alverden at spise og når jeg så kom hjem, var det nok ofte hurtig nem mad, der kom ind. Min kæreste og jeg havde da begge gået i gang med alle forskellige kure, men faldt altid tilbage i den gamle gænge. Han er ligesom jeg god til rigtig at hygge… og det gjorde vi sammen. Det var ikke på hverdage, at der kom usundt mad ind. Men jeg havde på et tidspunkt en ide om, at jeg ville have en ”mad fri dag” en gang i ugen, og så stod den enten på pizza eller på grillmad.

 

Vi snakkede om hver uge, derhjemme, at nu skulle det være slut. Fra på mandag vil vi altså til at være seriøse. Og det var vi virkelig,,,, mange gange.

 

Jeg fulgte rigtig meget med i dokumentarprogrammet ”Livet er fedt”. Jeg kunne virkelig se mig selv i mange af de personer der medvirkede. Ville faktisk gerne selv have deltaget, men da jeg gik sygemeldt, efterlyst jeg sådanne skoleophold, men de blev først lavet, da jeg igen var rask.

Jeg kan huske at jeg på et tidspunkt hørte om, at Allan og Nancy var kommet på vægtvogterne. Da han fortalte om det, tænkte jeg – det er vist lige noget for mig. Det er ikke nødvendigt at skulle have et vis mængde grøntsager til hvert måltid, hvis man ikke absolut havde lyst til det.

 

På samme tidspunkt, skete der noget på mit arbejde. Min chef havde været til et møde om et eller andet i fabrikken. De var tilfældigvis kommet til at tale om mig, da jeg skulle i en sikkerhedsgruppe.

Efter mødet kaldte min chef mig ind i vores mødelokale. Hun sagde at fabrikschefen havde snakket meget om mig, og egentlig spurgt til, hvordan jeg havde det med min overvægt. Han syntes det var synd for mig, da han syntes jeg var rigtig rar.

De havde så talt om, at hvis de kunne gøre noget for overhovedet at hjælpe mig, stod de til rådighed. Jeg blev både rørt og meget glad. Hvis det var noget, der kom til at berøre min arbejdstid, kunne vi sagtens finde ud af det. Ikke noget problem, vi kunne ligge arbejdstiden, hvis der evt. var noget kontrol jeg skulle til eller hvis det indebar noget træning.

 

Jeg fortalte, at jeg jo havde været lidt varm på tanken med at prøve at kontakte vægtvogterne.

 

Herefter ringede jeg til Vægtvogterne og fik en rigtig god snak med dem.

Jeg mødte allerede op i klassen den næste mandag.

 

 

Min tid hos Weight Watchers

Jeg startede hos vægtvogterne i uge 40 i 2003.

Jeg skulle starte med at sidde og høre med på klassen, inden man meldte sig ind i klubben. Bagefter havde jeg en snak med konsulenten, der fik lidt at vide om, hvor længe jeg havde været overvægtig og hvad grunden til min overvægt var.

Hanne som min daværende konsulent hedder, havde selv tabt sig 33 kg og vidste ganske udmærket, hvordan det er at tabe sig og tabe sig, for bagefter at tage det dobbelte på.

Jeg var ekstrem overvægtig.... ja det er jeg da stadig, men kan også nu se en ende ude i fremtiden.

Jeg kunne ved første vejning ikke blive vejet på vægten i klubben, men heldigvis kunne det lade sig gøre på mit arbejde.

Efter den første uge havde jeg tabt mig 3 kg. For hver gang man har tabt sig 3 kg, får man en stjerne i sin bog, og det var/er en hel sport og altid dejligt at få en stjerne. det lyder måske lidt underligt for personer der ikke har prøvet det. Men der lægges altid ud med fra konsulentens side, med at hun spørger om der er nogen der har fået en stjerne.
Og så er det jo dejligt at kunne række hånden op og sige at man IGEN har tabt sig 3 kg.

Jeg har fået mange stjerner og jeg kommer til at få mange endnu. De andre medlemmer i klubben (og specielt når der er kommet nye) er begyndt at klappe når jeg siger hvilket nr. stjerne det er jeg har fået - og så kan man godt blive lidt rørt.

Jeg tænker sommetider på, at det er hårdt at være ny og sige at man har fået den første eller anden stjerne, og jeg så bagefter siger hvor mange jeg har fået, men selv om jeg skal tabe mig så mange kilo, føler jeg stadig med dem der er nået til deres første og anden stjerne - det er lige så stor en sejr for dem, som det er for mig, selvom jeg er nået op på stjerne nr. 17.

Jeg kan jo sagtens huske, da jeg "kun" vejede 10 kg for meget. Det var da ligeså vanskeligt at gå i gang med noget som det er når man vejer 50 kg eller mere for meget.

Mit vægttab er bare gået stille og rolig ned af. Jeg har gennemsnitlig tabt mig 1 kg i ugen, og det er rigtig dejligt.

I starten gik det bare rigtig godt. Jeg tabte mig og tabte mig, og havde faktisk ingen uger, hvor jeg tog på. Da jeg så havde tabt mig ca. 30 kg, så skete der noget. Jeg stod stille og jeg stod stille. Ikke bare en uge, men jeg tror faktisk jeg stod på den samme vægt i 4 uger. Hanne syntes det var fantastisk, at vægten ikke rokkede bare lige 100g til den ene eller den ande side... nej, nej sådan var det ikke.

Så fik jeg et vægttab igen på en del kg, og det gik stødt ned ad. Men jeg har siden i sommers haft nogle perioder hvor jeg bare stod stille.... og så et vægttab på 2-3 kg. det er da træls at stå stille, men bare det man ikke har taget på er en sejr i sig selv.
Det er irriterende lige når man stiller sig op på vægten, menndet varer da kun lige i ganske kort tid.

Jeg tror jeg alt i i alt har været til vejning 4 gange, hvor vægten er gået op - og det syntes jeg er rart, når jeg har været i gang så længe.

Jeg troede aldrig, aldrig nogensinde, at jeg skulle opleve at komme af med min overvægt, på så nem en måde som det kan lade sig gøre hos Vægtvogterne. Og jeg siger nemt, for det er det virkelig.

Der er nok mange der har hørt fra andre, at "når jeg kan gøre det, så kan alle". Det vil jeg gerne have lov til at sige, for jeg kan betro jer for, at det er nemt.

Jeg har gennem lidt over et år opnået et vægttab på omkring 54 kg. Jeg har ikke på noget tidspunkt følt at jeg er gået glip af noget som helst.
Jeg har været i byen 3/4 af de weekender jeg har talt points, jeg har spist og jeg har drukket både vin og alkohol.
Uanset hvad man skal til, er der næsten altid mulighed for at få grøntsager eller salat ellers har jeg aldrig være bleg for at bestille ekstra af det, hvis det har været restaurant jeg har været på.
Har vi været i byen hos venner og lignende har jeg så spurgt til om de ville tænke lidt over, hvad det var vi skulle have af mad.... eller bare sørge for at der var ekstra grøntsager eller salat til mig.

Jeg må få 26 Points pr. dag. Jeg har gennem hele forløbet til hverdag spist 22 Point og gemt 4 til weekenden. Efter ca. et halvt år, begyndte jeg at svømme, hvilket gav mig 10-12 ekstra Points i ugen, så når jeg lagde alle mine ekstra Points sammen til weekenden, skal der meget til for at man ikke at holde sig indenfor rammerne.

Jeg vil da ikke sige at jeg ikke har lagt nogle ting på hylden.

I kan jo sikkert regne ud, at jeg har prøvet alverdens kure, der findes i verden.... hvilket I også kan læse i afsnittet "forløbet". Derfor har jeg jo i mange år været på alverdens ting. Så det var ikke noget med at starte på bar bund da jeg startede ved vægtvogterne, jeg ved ganske som de fleste, hvad der er sundt og hvad der ikke er sundt.

Jeg havde lige inden jeg mødte min nuværende kæreste tabt en del kg. men at være nyforelsket var for mig som så mange andre - en forbindelse med hygge.
Jeg spiste almindelig sund man til hverdag. Har aldrig været slem til at spise slik eller kager- men chips og cola i weekenden, det var da ikke til at undvære.
Så det var en ting der blev fjernet hos os. Ud med chips, cola og ikke mindst SMØR. Og ind med Cola Light og saltstænger, hvis der endelig skal hygges.

Mit gamle job som kok har også indebåret, at jeg aldrig spiste på arbejde - at stå i mados dagen lang fjerner totoal ens appetit. Så når man kom hjem, var man rigtig godt sulten og så stod den ofte på fastfood eller noget andet nemt og usundt.

Derfor er det så nemt at følge Vægtvogternes program.
Jeg er virkelig ærlig, når jeg siger at det eneste jeg har fjernet er de tre ovenstående ting. Ikke at jeg overhovedet ikke har lavet om på, hvad vi får af mad, for der er da lavet om på lidt. Men bare det at lave frikadeller - da har jeg mere blendede grøntsager i, end jeg har kød, og de smager så himmelsk, at mine venner ikke mere vil have mine almindelige frikadeller længere.

Jeg er nok rigtig god til at skjule grøntsager i min mad - og det tror jeg virkelig kan være en god ting. Ikke fordi jeg ikke kan lide kogte eller rå grøntsager, for det får jeg ydermere som tilbehør, men fordi det er rart at man kan udskifte noget kød med grøntsager og gøre en ret meget sundere. 

Jeg har lavet en side med opskrifter, hvor Pointsene er udregnet, men det er stadig på eget ansvar at bruge dem, uden selv lige at checke op på, om udregningen passer.

Det jeg også syntes er rart ved dette program er, at hvis man evt. skal lave en frikadelle, så er det lovligt at bruge noget fedtstof til stegning og ikke lave dem inde i ovnen, hvor de bliver trælse og klæge.
Det og så når jeg laver omelet, er faktisk de eneste retter, hvor jeg anvender fedtstof. Men bare det at det er tilladt, det er en ting for sig.

Mit forløb fremad bliver beskrevet i afsnittet herunder, der hedder: Dagbog fra uge 1 2005.

Dette afsnit ligger under arkiv, for som det ofte sker, når man har tabt en masse kg, så tager man dem på igen.

Derfor vil jeg her skrive kort om, at jeg endnu engang tog på efter et vægttab. Dog var det denne gang 80 af de 90 kg. jeg tog på igen.  


Tiden uden vægttab 
Det er lige nu, hvor jeg skriver dette.... uge 50 20xx

Jeg har længe villet skrive lidt omkring at jeg står utrolig meget stille lige i øjeblikket. Og et eller andet sted, så irriterer det mig grusomt.

Da jeg skulle skrive mit vægttab ind for i mandags, rullede jeg længere op på siden og så - at jeg kun har tabt mig 1 kg på 10 uger. Altså 1 kg....det er hvad jeg på et tidspunkt gennemsnitlig tabte i ugen.

Det er ikke noget der får mig til at tænke "nu giver jeg op", for det er jeg alt for tæt på mit mål til. Men fra omkring efteråret, har jeg haft nogle kriser, som jeg gerne vil dele med jer.

Jeg vil dog lige indskyde, at jeg i sommers fik skiftet min hormonspiral, som den første gang gav mig en vægtøgning på 15 kg, hvilket jeg så frygtede igen. Dette kan være årsagen til at jeg har stået meget stille. Det er da også bedre, end hvis jeg havde taget meget på.

Tilbage til det med ordene
Jeg tror det startede i uge 42.... da blev jeg bevidst om nogle ting og tanker, som jeg aldrig havde haft før.
Jeg skulle have feriebørn og skulle lige have købt noget slik som de kunne hygge sig med om aftenen. Nu er jeg ikke selv den store slik spiser, men kan da tage et stykke ind imellem. Der er heller ikke så meget jeg bryder mig om, men da jeg skulle vælge dette her slik til børnene, så tog jeg lige nøjagtig efter de poser, som JEG syntes var rigtige gode.

Børnene skulle have noget grillmad til aften og da fik jeg da også min grøntsagssuppe. Der var da nogle enklte ting jeg spiste som de også fik i de dage de var her. Ikke fordi jeg gik meget ud over mine points, men nok også følelsen af, at jeg havde lyst til at spise noget som jeg slet ikke har haft lyst til de sidste 2 år.

Jeg har også et par enkelte gange spist dessert hvis vi har været til en fest. Og det er noget jeg absolut aldrig rigtig har rørt. Det er heller ikke her fordi jeg kommer ud over pointsene, men den måde at blive mæt på - har jeg det rigtig træls med. Man føler sig utrolig oppustet, og inderst inde har jeg jo slet ikke lyst til at spise det.

Førhen, hvis jeg har prøvet nogle forskellige "kure", har jeg som jeg vist også har beskrevet i min fortælling, altid "råædt" den dag jeg blev vejet, for så var der jo en hel uge til den næste vejning. Den tanke har jeg dog ikke fået, og tror heller ikke jeg får det, men jeg tænker ofte på.....bare jeg ikke får det sådan igen. For det er jo nemt lige at komme til at tage bare lidt på ;-)

Nu nærmer julen sig. Jeg har haft lidt op og ned i den sidste måned, men har også været til mange julefrokoster.

Jeg gruer ikke så meget for julen, for de sidste 2 år har jeg ikke taget på i julen - og det gør jeg heller ikke denne jul.

Jeg havde håbet på at jeg nåede de 75 kg og min stjerne nr. 25 inden jul. Det gjorde jeg desværre ikke, men.........det regner jeg med at nå ved første vejning i januar.

Tror det gav mig lidt blod på tanden at få disse tanker ud af kroppen. Så I kan være ganske rolige - jeg følger op på denne side.

I må have en rigtig god jul allesammen... og pas godt på jer selv og hinanden.

OG HUSK!!!!!!
Det er ikke mellem jul og nytår du tager på. Det er mellem nytår og jul.   😀


Uge 2
Ja.... så er julen overstået og selvom jeg sagde at jeg ikke ville tage på, så strøj der alligevel lige 2,5 kg på. Det var rigtig træls, men så var det jo bare med at krybe på igen.

Det gjorde jeg så - og i uge 2 tabte jeg mig 4,5 kg og nåede min stjerne nr. 25 og et vægttab på 76 kg YES YES YES.

Jeg skal om en god uges tid holde op med at ryge, så her kan der desværre nok igen opstå en lille øgning af vægten. Men.....så må jeg jo bare over at træne lidt mere.

Uge 21
Så er jeg tilbage igen.
Jeg ville have skrevet lidt heri i uge 18, men jeg fik lige en tid på sygehuset, så jeg kunne komme ind at få fjernet lidt overskydende hud plus lidt mere.

Jeg har haft op og nedture - altså ikke psykisk, men med hensyn til mit vægttab. Det har stået stille - taget på - tabt et par enkelte gram, men kroppen skal jo også have tid til at følge med.
Samtidig har jeg kæmpet med at holde op med at ryge. Det har koste lidt kg her og der.

Jeg blev opereret d. 05-05-06, og de fjernede 12 kg. Det var rigtig dejligt, og jeg tabte mig yderligere på sygehuset, så jeg var oppe på at have et vægttab på lige omkring 87 kg alt i alt.

Jeg var så hos min søster en uge, og jeg overholdte mine point, men jeg kunne mærke at jeg tog på.

Jeg var hos min læge sidste fredag, 1½ uge efter min operation, og da havde jeg taget ca. 4 kg på. Jeg bevæger mig jo heller ikke som jeg plejer og tænkte det går nok.
Jeg var lige til check hos min læge igen om mandagen - og da havde jeg fra fredag til mandag taget yderligere 5 kg mere på. Det er jo ikke noget man bare gør - men vi formoder at en del af det er vædske.

Jeg skal over og have taget sting på mandag, så - jeg håber jeg kan få en forklaring på det.

Jeg er ikke i tvivl om, at når det her falder lidt på plads, så stryger de kg af igen.....det er bare tålmodighed 😎

Uge 24
Så var jeg til vejning i dag igen - og gudskelov ser det ud til at alt vædsken nu næsten er forsvundet. Jeg havde i dag et vægttab på 7,4 kg. Dette vægttab betyder så lidt mere end det der er fjernet, så det er bare rigtig dejligt.

Jeg måtte også lige en tur omkring sygehuset i weekenden, da der lige pludselig begyndte at sive ret store mængder ud fra mit ar. Det fik de dog styr på - og jeg har i dag været på Odense Universitetshospital for lige at blive checket igennem.

Uge 41
Hej hej..... så er jeg tilbage igen.
Jeg er blevet rykket lidt hist og her, fordi nogle syntes, at jeg ikke er så god til at opdatere lige i øjeblikket. Og det kan jeg godt forstå.

Som I kan se, så er det gået meget i stå for mig. Min vægt er øget en del, og mange kg kom på en gang.

Jeg var ikke så ofte til vejning, da jeg har gået sygemeldt. En af de uger mellem uge 32-37 havde jeg på 14 dage taget 6 kg på. Det fik mig også til ikke at blive vejet. Jeg troede at det var væske, som det ofte er, når der er så stor en vægtøgning.

Jeg hader dårlige undskyldninger, men I vil høre rigtig mange fra mig i dag 🙃

Det var så fedt lige pludselig at have tabt 90 kg. Nu var jeg sikker på, at jeg også snart ville nå de 100 kg.

Samtidig har jeg fået mig en ny kæreste - hvilket har betydet at jeg/vi har gået og hygget lidt for meget.

Det er jo typisk - som mange har det..... når vi er forelsket er hygge forbundet med noget godt mad etc.

Jeg gik ikke bare og spiste og spiste, men sommetider var det så let at glemme at tælle sine points. Jeg overholdte mine gode madvaner på hverdage, men weekenderne kneb det dog med.

Jeg syntes ikke jeg har været helt i balance, hvad der også har været skyld i at vægten er gået op.

Så i forrige uge satte jeg mig ned og granskede alting igennem.

Altså......jeg er stadig meget forelsket, men derfor kan man jo godt tabe sig... ikke?

Efter vejning forrige mandag, tog jeg ud og handlede ind til resten af ugen. Masser af grønt -frugt og magert kød, samt lidt fjerkræ.
Om aftenen sad jeg så og filosoferede lidt over tingene og sagde så til mig selv:

"Lene.....nu har du snart gået i WW i tre år, og havde jo egentlig håbet på, at du på nuværende tidspunkt havde nået den ønskede vægt - men - det er jo gået godt - og selvom du har sprunget ved siden af - alt for meget de sidste par måneder - så er det jo ikke nu du giver op. Det her skal ikke sættes over styr - så nu må du tage dig sammen"

Så enden på min samtale med mig selv blev - at nu er jeg klar igen. jeg har sat et mål, at jeg inden jul vil have tabt mig yderligere 10 kg. Det har kunnet lade sig gøre før, så det kan det sagtens igen.

Så trofaste læserer - jeg er på banen igen - og lover at opdatere lidt oftere for fremtiden.

Der er lagt et par nye billeder ind, og et nyt forsidebillede er under udarbejdelse.


Hvordan man accepterer at tage 80 kg på igen