Wok Mad

Oksefars i grønt og nudler

4 personer

Det skal du bruge:
500 g hakket oksekød, 4-7%
4 alm løg
5 alm gulerrødder
5 alm forårsløg
3 røde chili
4 fed hvidløg
1 snackpeber
3 spsk olie
½ pakke Blue dragon nudler

Sådan gør du:
Start med at koge nudlerne - herefter skal de chokafkøles og i en si til afdrypning.
Kom olie i en Wok og tilsæt løg sammen med chili og hvidløg - steg det til løgene er gyldne.
Tilsæt hakket oksekød og brun det af. Revne gulerødder tilsættes sammen med forårsløg og og simrer 2-3 min. Til slut tilsættes nudlerne og de røres forsigtigt rundt, til de er varme.

Næringsindhold

  Pr. 100 g Pr. person (399 g) I alt
Energi 117 kcal 468 kcal 1871 kcal
Protein 8,8 g 35 g 140 g
Kulhydrat 10 g 40 g 160 g
Fedt 4,4 g 18 g 71 g

Thaikylling med nudler og grønt

5 personer

600 g kylling, inderfilet
1 spsk rød karrypasta
2 ingefær
6 fed hvidløg
2 chili, røde
6 små løg
6 gulerødder
10 forårsløg
160 g nudler
3 spsk olie
1 lille broccoli
1 dåse alm. dåse kokosmælk
1 dåse light  kokosmælk


Sådan gør du:

Skræl hvidløg og ingefær og skyl chili. Kom det hele i en stavblender og blend det.
Halver løgene 2 gange og skær dem i kvarte.

Skræl gulerødderne, flæk dem på langs og skær dem på skrå som halvmåner. Rengør forårsløg og snit dem på langs.

Kom olie i en wokgryde sammen med hvidløg, chili og ingefær. Svits det sammen og kom herefter løg i. Når løgene er svitset tilsættes kyllingestrimler og brunes af og der tilsættes salt og peber.

Herefter tilsættes gulerødder og kokosmælk og småsimrer 5 minutter. Resten af grøntsagerne og nudler tilsættes. Det hele koger svagt under låg, indtil kødet er mørt og der er bid i grøntsagerne. Lad retten trække 5-7 minutter, så nudlerne sætter sig.
 

Næringsindhold

  Pr. 100 g Pr. person (586 g) I alt
Energi 109 kcal 636 kcal 3179 kcal
Protein 6,9 g 40 g 201 g
Kulhydrat 9,2 g 54 g 269 g
Fedt 5,6 g 33 g 165 g

Karrymarineret kylling m/ris

 

4 personer

Det skal du bruge:
350 g kylling, inderfilet
150 g broccoli
250 g champignon
6 fed hvidløg (3 solo)
3 stk chili
3 løg
14 forårsløg
3 gulerødder
3 spsk olie
10 g chili paste
500 g ris, kogte

Sådan skal du gøre:
Mariner kyllingen i i sort chilpasta, karrypasta og hakkede chili og hvidløg. Må gerne ligge i marinaden i op til 24 timer. Skær løg i både. Snit forårsløg og skær gulerødder i små julienne.

Kom halvdelen af olien i en wok og start med at stege løg ved svag varme. Tilsæt gulerødderne og lad det simre ca. 5 min. Tag det op på en tallerken.

Kom resten af olien i wokken ved høj varme, tilsæt kyllingen og steg det i 2-3 minutter. Tilsæt forårsløg, champignon og broccoli. Rør rundt i wokken et par minutter og tilsæt kom de forstegte løg og gullerødder i.

Serveres med ris.

Smager dejlig, hvis du hælder soya og sød chili på retten (husk at medregne disse kcal - er ikke angivet i opskriften) 

Næringsindhold

  Pr. 100 g Pr. person (508 g) I alt
Energi 89 kcal 454 kcal 1816 kcal
Protein 6,8 g 35 g 138 g
Kulhydrat 11 g 56 g 224 g
Fedt 2,7 g 14 g 55 g

Risnudler i Spicy Oksekød

3 personer

Det skal du bruge:

1 pakke oksekød, hakket, 3-6%
3 solo hvidløg
1 alm ingefær, frisk
10 g chili paste with soya bean oil
6 stk chili, røde, friske
2 spsk sambal oelek
1 stort løg
250 g champignon
4 tsk sukker
3 spsk fiskesauce, Blue dragon
2 spsk olie til stegning
Frisk basilikum og chili til pynt

Sådan gør du:
Lav en marinade af hvidløg, ingefær, chilipasta, chili, Sambal Oelek, basilikum og olie/vand. Bland kødet i og lad det stå i mindst en time - gerne længere. Hvis der anvendes strimlet oksefilet marineres det længere, idet det er længere tid om at optage krydderierne end hakket kød.
Det marinerede kød skal steges i en wok sammen med løg, bambusskud eller champignoner, sukker og fiskesovs ad flere omgange - to eller tre afhængig af, hvor stor en wok der anvendes. Hvis det hele hældes i på én gang vil retten blive kogt i stedet for stegt (du kan også bruge en stor pande, hvis den har en god belægning).
Efterhånden som portionerne bliver færdige, hældes de i en gryde over svag varme. Smag til med sukker og fiskesovs.
Retten pyntes med basilikumblade og chili og serveres med ris eller nudler.

NB.: I første omgang bør man ikke tilsætte chilifrugterne i selve retten, men kun anvende dem som pynt, da retten smager meget stærkt i forvejen. Man bør vente med dette til man har prøvesmagt den. Retten smager meget af chili og der justeres med sukker.

Der skal egentlig 4-5 spsk olie i farsen, men det har jeg erstattet med vand

Kog risnudlerne i god til og chokafkøl dem med koldt vand. Blandes sammen med kødet og serveres med soya.

 

Næringsindhold

  Pr. 100 g Pr. person (447 g) I alt
Energi 102 kcal 457 kcal 1372 kcal
Protein 9,9 g 44 g 133 g
Kulhydrat 11 g 47 g 142 g
Fedt 2,3 g 10 g 31 g

Thaikylling med nudler

6 personer

600 g kylling, inderfilet
280 g kylling, brystfilet
1 spsk rød karrypasta
2 ingefær,
6 fed hvidløg
2 chili
6 små løg
6 gulerødder
10 forårsløg
100 g sukkerærter
125 g mini majs
250 g broccoli
2 dåser kokosmælk, 16%
120 g nudler
3 spsk olie


Sådan gør du:
Skræl og riv hvidløg og ingefær og skær og hak chili. Halver løgene 2 gange og skær dem i kvarte.

Skræl gulerødderne, flæk dem på langs og skær dem på skrå som halvmåner. Rengør forårsløg og snit dem på langs.

Kom olie i en wokgryde sammen med hvidløg, chili og ingefær. Svits det sammen og kom herefter løg i. Når løgene er svitset tilsættes kyllingestrimler og brunes af og der tilsættes salt og peber.

Herefter tilsættes gulerødder og kokosmælk og småsimrer 5 minutter. Resten af grøntsagerne og nudler tilsættes undtagen sukkerærter. Det hele koger svagt under låg, indtil kødet er mørt og der er bid i grøntsagerne. Sukkerærter tilsættes og koger med 2-3 minutter.
 

Næringsindhold

  Pr. 100 g Pr. person (500 g) I alt
Energi 93 kcal 466 kcal 2795 kcal
Protein 8,6 g 43 g 257 g
Kulhydrat 7,8 g 39 g 235 g
Fedt 3,7 g 19 g 112 g

Nudler med oksekød a'la Moster

 

4 personer

500 g oksekød, hakket, 3-6%
500 g spidskål
5 løg
1 chilipeber
2 snackpeber
200 g bønnespirer
3 fed hvidløg
1 alm ingefær
1 spsk karrypasta
100 g nudler, Blue Dragon
½ dl soja sauce


Sådan gør du:
Skræl og riv hvidløg og ingefær og skær og hak chili (eller put det hele i en blender). 
Skær peberfrugterne i tynde ringe.
Halver løgene og skær dem i tynde skiver på den lange led.
Skær spidskålen i 1½ cm. brede strimler.

Kom olie i en gryde sammen med hvidløg, chili og ingefær. Svits det sammen og kom herefter løg i. Når løgene er svitset tilsættes oksekød og brunes af og der tilsættes salt og peber, dette omrøres i ca. 5 minutter.

Tilsæt spidskål - læg låg på gryden og lad det simre i 10 minutter.

Sæt nudler over at koge i en gryde efter pakkens ansvisning. Sættes herefter til afdrypning.

Snackpeber og bønnespirer tilsættes og koger med i 5 minutter. Herefter blandes nudlerne og soja i

Drys evt. peanuts over retten. Huske at udregne kcal for peanuts, det er ikke medregnet i opskriften.

Næringsindhold

  Pr. 100 g Pr. person (537 g) I alt
Energi 92 kcal 493 kcal 1973 kcal
Protein 7 g 38 g 151 g
Kulhydrat 8,7 g 47 g 187 g
Fedt 3,5 g 19 g 75 g



| Svar

Nyeste kommentarer

26.01 | 09:59

👍🏻👍🏻👍🏻

19.10 | 18:50

Hej Jannie. Vil du være med i gruppen SlukSulten på FB, så skal du lige bede om medlemskab. Du kan også bare gå ind her der er ugeplaner og flere opskrifter

14.09 | 18:44

Jeg vil gerne deltage.

14.09 | 18:41

Jeg vil gerne deltage.