Sammenkogte retter

Irsk stuvning med kål

 

3 personer

Det skal du bruge:

400 g nakkekoteletter
6 små gulerødder
300 g kartofler
500 g hvidkål
4 alm løg
Salt
Peber, hvid
4 laurbærblade


Sådan gør du:
Skær kød i tern og grøntsager i skiver.
Kom kød i en gryde med 2-4 dl. vand, tilsæt lidt salt og peber og kog det i 10 minutter. 

Tilsæt alle grøntsagerne, incl. kartofler og suppler med lidt salt, peber og kom laurbærblade ved.
Det hele koges under låg i ca. 40 minutter. Rør ikke for meget rundt i det.

Drys evt. persille på ved anretning.
  

Næringsindhold

  Pr. 100 g Pr. person (623 g) I alt
Energi 76 kcal 471 kcal 1412 kcal
Protein 5,4 g 33 g 100 g
Kulhydrat 8,4 g 52 g 156 g
Fedt 2,6 g 16 g 49 g

Kødsovs med grønt

 

4 personer

Det skal du bruge:
500 g hakket oksekød 3-6%
600 g løg
250 g gulerødder
6 fed hvidløg
2 stk chili
2 dåser hakkede tomater
30 g flydende margarine
500 g kogt pasta


Sådan gør du:
Skræl og hak  løgene, skræl og riv hvidløg og gulerødder, skær og hak chili.
Kom margarine i en gryde og tilsæt hvidløg og chili. Lad det simre en smule. Tilsæt løg og steg dem til de bliver klare (ikke brune).
Herefter tilsættes kød, salt,  peber og oregano. Kødet findeles under omrøring og brunes af. Gulerødder og de hakkede tomater tilsættes. Retten skal koges langsomt op og må herefter gerne stå og småsimre 30-45 minutter. 

Næringsindhold

  Pr. 100 g Pr. person (690 g) I alt
Energi 77 kcal 531 kcal 2123 kcal
Protein 5,5 g 38 g 152 g
Kulhydrat 9,7 g 67 g 267 g
Fedt 1,9 g 13 g 54 g

Skinkekød i Karry

 

4 personer

500 g skinkekød i strimler
1 spsk karrypasta
1 lille ingefær
3 alm løg
3 gulerødder
10 små forårsløg
100 g sukkerærter
3 fed hvidløg
1 chili
4 dl kokosmælk, 16%
80 g nudler
2 spsk olie


Sådan gør du:
Skræl og riv hvidløg og ingefær og skær og hak chili. Halver løgene 2 gange og skær dem i kvarte. 

Skræl gulerødderne, flæk dem på langs og skær dem på skrå som halvmåner. Rengør forårsløg og snit dem på langs.

Kom olie i en wokgryde sammen med hvidløg, chili og ingefær. Svits det sammen og kom herefter løg i. Når løgene er svitset tilsættes kødstrimlerne og brunes af og der tilsættes salt og peber.

Herefter tilsættes resten grøntsagerne, nudler og kokosmælk, undtagen sukkerærter. Det hele koger svagt under låg, indtil kødet er mørt og der er bid i grøntsagerne. Sukkerærter tilsættes og koger  med 2-3 minutter.

Næringsindhold

  Pr. 100 g Pr. person (451 g) I alt
Energi 115 kcal 520 kcal 2079 kcal
Protein 7,4 g 34 g 134 g
Kulhydrat 7,5 g 34 g 134 g
Fedt 6,7 g 30 g 121 g

Chili Con Carne m/ris

 

4 personer

Det skal du bruge:

500 g oksefars 3-6%
3 store løg
2 gulerødder
400 g. hvidkål
2 snackpeber
500 g. champignon
3 fed hvidløg
4 chili peber
2 spsk. rød karry pasta
2-3 spsk. olie
Ris (til 4 pers.)
2 dåser chili bønner
Salt og peber

Tilbehør 2 dl. ris

Sådan skal du gøre:

Kom olie i en gryde ved svag varme og tilsæt karrypasta, hvidløg og chili. Rør disse ting sammen. Tilsæt og findel oksekødet. Krydr dette med salt og peber.

Tilsæt resten af grøntsagerne - kom låg på gryden og lad det småsimre, til grøntsagerne er møre. Tilsæt majs til sidst.

Kog risene efter anvisning på pakken og server dem til retten.

Smager dejlig med en skefuld Skyr eller Græsk Yoghurt (der er ikke beregnet points for dette) 

 

Næringsindhold

  Pr. 100 g Pr. person (770 g) I alt
Energi 102 kcal 787 kcal 3149 kcal
Protein 7,1 g 55 g 219 g
Kulhydrat 14 g 105 g 420 g
Fedt 2,4 g 19 g 75 g

Svensk pølseret - på den sunde måde

 

2 personer

Det skal du bruge:
4 stk wienerpølse, Øko, Hanegal
2 løg
350 g kartofler
4 små gulerødder
2 små pastinakker
2 dl skummetmælk
1 spsk becel
1 lille dåse tomatkoncentrat

Sådan gør du:
Snit alle grøntsagerne i små tern og skær pølserne i skiver på skrå.
Kom becel i en gryde og tilsæt løgene og lad de´m stege ved svag varme uden de bliver brune. Tilsæt kartofler, salt og peber og lad det simre i 10 minutter. tilsær gulerødderne, mælk og tomatkoncentrat. Tilsæt pastinakker og pølser de sidste 10 minutter.
Smager dejlgt med hakket purløg over. 

Næringsindhold

  Pr. 100 g Pr. person (783 g) I alt
Energi 86 kcal 674 kcal 1347 kcal
Protein 3,2 g 25 g 50 g
Kulhydrat 10 g 81 g 162 g
Fedt 3,8 g 30 g 59 g

| Svar

Nyeste kommentarer

26.01 | 09:59

👍🏻👍🏻👍🏻

19.10 | 18:50

Hej Jannie. Vil du være med i gruppen SlukSulten på FB, så skal du lige bede om medlemskab. Du kan også bare gå ind her der er ugeplaner og flere opskrifter

14.09 | 18:44

Jeg vil gerne deltage.

14.09 | 18:41

Jeg vil gerne deltage.