Thai Suppe
4 personer
Det skal du bruge:
2 spsk olivenolie
2 spsk rød karrypasta
6 fed hvidløg
1 lille ingefær (ca 3 cm)
3 stk chili
2 stilke citrongræs
2 dåser kokosmælk, 16%
500 g gulerødder
2 L hønsekødssuppe
400 g afplukket kylling
3 spsk Østerssauce
5 porrer
1 Lime
Friskkværnet salt og peber
Sådan gør du:
Brug
evt. en hel kylling eller evt. hele lår. Fjern skindet og så meget af fedtet som muligt. Sæt det over at koge, dækket med vand (ca 2 l, da dettet er den suppe, der senere tilsættes), læg gerne et
par gulerødder ved og toppen fra porrerne. Når det er kogt mørt, hældes suppen i en beholder og kyllingekødet plukkes af i fine mundrettede størrelser.
Skær porrerne i ringe og gulerødderne
i lidt tykke julienne strimler.
Kom olien i en gryde med karrypasta og tilsæt det finthakkede hvidløg, ingefær og chili og lad det simre let unden det tager farve. Tilsæt knuste citrongræs (bank
på stangen, så den knuses), hæld suppen over og kog op. Start med at komme gulerødder i og lad det koge i 4 minutter, tilsæt herefter porreringene. Lad det hele simre i 5 minutter.
Tilsæt kyllingen samme med
kokosmælk og kog det hurtigt op, lad det simre i få minutter, til kyllingen er varm og suppen har fået en passende konsisten.
Smag suppen til med limesaft, østerssovs, evt. hakkede koriander havsalt.
(Jeg plejer
at bruge broccoli i små buketter og forårsløg, men det var ikke det jeg havde i huset. Alle grøntsager kan selvfølgelig anvendes, så skal du bare selv lave en ny udregning. fx er broccoli og evt champignon meget "billiger"
i kalorier)
Opskriften er beregnet som to store portioner til aftensmad pr. pers.
Næringsindhold
| Energi | 58 kcal | 721
kcal | 2883 kcal | Protein | 2,9 g | 36 g | 145 g | Kulhydrat | 3,8 g | 48 g | 191 g | Fedt | 3,8 g |
48 g | 191 g | |